NT22 Ikke fortjent, men fået alligevel. Mat 20

Skrevet af: Josine de Jong www.bijbelverhalen.nl

Oversat af: Miranda de Bruijn

”Hvad skal vi læse højt i dag, Erik?” spørger hans far før han skal sove. Erik ved det.

”Fra det store måltid, far!”

Ja, den historie fra bibelen er Eriks favorithistorie. Frem for alt er billedet meget flot. Et langt, hvidt dækket bord og glade menneske i hvidt tøj, som må spise sammen med kongen. Han forestiller sig at han og hans far også sidder ved bordet. ”Far,” spørger han eftertænksomt, ”Du må sidde tæt ved kongen, da du er præst og du gør så meget for Gud, men jeg … Jeg er bare et barn. Jeg skal sikkert sidde helt bagerst.” Far trækker Erik tæt til sig og siger: ”Nej, dommer, sådan er det ikke i Guds Rige. ”For de sidste skal blive de første” har Jesus sagt. Ved du hvad, jeg skal fortælle dig en historie. Den hedder ”Historien om arbejderne i vingården”.

”Har I ikke noget at lave?” spørger den rige landmand et par af drengene på markedspladsen. ”Jeg har brug for folk som vil arbejde i min vingård.” Drengene kigger forbavset på landmanden. O, cool! Mon de må være med til festen, efter druehøsten. O …. Tjener de noget? Selvfølgelig, siger landmanden, ”alle får en denar for en dags arbejde. Til sidste må I komme med til festen.” Drengene kigger på hinanden. ”Top! Vi gør det.”

Allerede på afstand kan du høre glad snak fra folk som arbejder. Bag stenmuren ser du der står telte. Det er for folk, som sover der under høsten. Mødre med små børn, piger, gamle … alle hjælper til. Vagter på landmandens tårn har set dem og vinker glade til dem. Hurtigt føler de nye folk sig hjemme i gruppen. De plukker druer, slæber med fulde kurve, træder under glade sange druerne flade i pressen. Rød saft kommer helt op over deres knæ. Glas efter glas og sæk efter sæk bliver fuld af den søde, røde vin. Den rige vingårdsejeren går gennem hans vingård. Han ordner alt og får her og der en snak. Nogle gange kigger han betænkelig op i luften. Der kommer dårligt vejr. I dag skal høsten i hus, ellers …

Ja, høsten er så stor at arbejdsfolkene er for få. Kan jeg måske finde flere folk som vil hjælpe til?

Klokken er ni om morgenen. Kaffepause. Ja, de første 3 timer gik hurtigt. Kanden med frisk sur vin går fra mund til mund . Brød og kager bliver delt. Man råber og snakker til hinanden. Og lige i det øjeblik kommer landmanden med nye folk. Genert kommer de ind. Ja, de blev spurgt på markedet.

”I bliver betalt så det er rimeligt.” lover han dem.

Og nu står de her. Bliver de accepteret i gruppen? Selvfølgelig. Alle som vil hjælpe til er velkomne. Og hurtigt er de også i gang med at slæbe og synge lige som de andre. ”Havde jeg nu bare flere folk” tænker landmanden stadigvæk. Han har nu 4 gange været på marked. Han har været der klokken tolv og klokken tre. Men arbejdet skrider ikke hurtigt nok frem. Der er stadigvæk flere druer som skal plukkes og snart går solen ned. Skal han igen gå til marked? Ja, der er stadigvæk drenge som intet laver. ”Har I ikke fundet arbejd?” råber han forbavset. ”Menneske, jeg har virkelig brug for jer. Kom hurtigt med. Det er bare for en time, men jeg giver jer løn som er rimelig.”

En time senere.

Bemm! Bemm!

Den lille udråber går med bare fødder og slår på et metal dæksel. ”BEmm!Bemmm” Stop! Tid for udbetaling! Bemm!Bemmm!

Folkene strækker deres trætte rygge. De pakker deres knive væk. Holder deres hænder under vandstrålen fra vandkanden som vandbæreren kommer med og spuler deres sved væk.

Ved et lavt bord sidder opsynsmanden. Han betaler løn på anvisning fra vingårdsejeren. De som kom sidst, skal først have løn. De får en denar. Men også dem som begyndte med at arbejde kl.15, kl.12, kl.9 og kl.6 får udbetalt en denar. Hvad er det? Om du arbejder kort eller lang … alle folk bliver udbetalt en denar. Det er mærkeligt. Og ikke fair. Gruppen som starter kl.6 om morgen begynder at brokke sig til landmanden. ”de sidste har kun arbejdet 1 time og du giver dem det samme som os. Vi, som har arbejdet hele dagen i sved. Landmanden siger nøgternt. ”Er I kommet til kort?” Hvorfor brokker I jer? Bliver I sure fordi jeg er gavmild?” Jeg vil gerne give den sidste det samme som jer. Og så hvad? Er det ikke mine penge? Gå nu hen for at fejre festen ellers mister I også den.”

Historien er slut. Far smækker børnebibelen i. Sover du, Erik? Nej, Han tænker. Pludselig åbne han øjnene, tager tommelfingeren ud af sin mund og siger: ” Når jeg bliver stor vil jeg også arbejde for Jesus, far, lige som dig. Så bliver jeg også præste. Fordi jeg elsker Jesus!”

”I øvrigt.” lægger han smart til. ” Det er lige meget hvor man sidder ved bordet, det vigtigste er at vi er en del af det, ikke, far?”

Og sådan er det bare.

Far er enige med ham.