Skrevet af: Josine de Jong
www.bijbelverhalen.nl
Når du går forbi Timæus’ pottemagerbutik i Jeriko, kan du altid høre ham
synge. Timæus er en glad mand, som tror på Gud, han synger smukt, og når du
hører godt efter, kan du høre hans blinde søn synge med.
Hør godt efter!
”Rommenoe, Rommenoe,
Rommenoe, Adonai, Israel!..”
Timæus fod træder på
drejeskiven, og med hurtige bevægelser former han en smuk vase med sine hænder.
På en bænk bag ham,
sidder hans søn. Han fletter et reb, som hans far kan hænge vaserne på.
De to er sammen det
meste af tiden.. Så snart pottemageren forlader værkstedet, lyder det
ængsteligt fra sønnen: ”Abba, hvor er du, Abba”.
Folk kalder ham
Bartimæus, som betyder søn af Timæus.
Hans rigtige navn
bliver aldrig brugt. ”Abba”, siger Bartimæus, da sangen er færdig – “når du
synger, er det som om jeg kan se lys. Så glemmer jeg alle problemerne. ”
“Hvilke problemer,
min dreng?”
Bartimæus ser ikke
på sin far, men løfter ansigtet og søger med sin blinde øjne i retning af
lyset.
”Nu f.eks. som i
går, Abba., da jeg gik hen ad vejen, så kom der en stor gøende hund lige hen
imod mig, og jeg blev så bange. Og nogen gange stiller andre børn sig omkring
mig, og driller mig – eller de giver mig et æble med orm i, og så kan jeg høre
de griner ad mig. Åh, så ville jeg hellere være død, Abba. Så er livet så mørkt
for mig.”
Timæus vasker sine
hænder i en skål vand, og tørrer dem i en gammel klud. Der er tårer i hans
øjne.
”Kom lige og sæt dig
hos mig her på bænken.”
Han tager bogrullen
fra reolen, og trækket sit barn tæt ind til sig. Bartimæus mærker på bogrullen.
” Skal du læse højt,
Abba?”
”Mmmm!” svarer
pottemageren. “I bogrullen skriver Esajas noget om det mørke, du fortæller mig
om. Mennesker gør tit hinanden ondt, men når Messias kommer, bliver alt godt!”
Med sin varme
beroligende stemme, læser Timæus højt for sin dreng. Åh, det lyder så godt,
næsten som små dråber af trøst, virker ordene i Bartimæus hjerte. Hør! Engang
kommer Messias, efterfølger af Kong David - endeløs fred skal han bringe. Skal
det tage lang tid?
Der er gået nogle
år. Bartimæus er blevet gift, og skal ud og tigge om penge. Hver dag sætter han
sig ved porten, og når det kan lade sig gøre, går hans far med. Bartimæus har en kappe om sig, og han har en kande
vand med. Han har et gammelt tæppe med til at sidde på, men før hans far lægger
tæppet på jorden, sikrer han sig, at der ikke er slanger, hvor Bartimæus skal
sidde. ”Vi ses i aften, siger hans far, så kommer jeg og henter dig.”
Hele dagen sidder
Bartimæus stille på sit tæppe. Han ser ud som om han sover. Men når han hører
skridt, løfter han hovedet og lytter, og når han mærker skridtene er nær ved
ham, holder han hånden frem og begynder at råbe: ” Vær rar at give mig noget.
Giv mig en skilling, så jeg kan købe mig lidt mad!”
Han hører nogle
mønter falde i sin skål, det er små mønter, som ikke har stor værdi, men
Bartimæus og hans kone, kan lige leve af det.
Ikke alle mennesker
er venlige mod ham. Åh, nej! når der kommer mange mennesker forbi, træder de på
hans ben, det gør meget ondt. Og så bliver han også skældt ud.
Tænker Bartimæus mon
nogen gange tilbage på dengang, da hans far læste højt fra bogrullen?
Selvfølgelig! Den
sidste tid har han tænkt meget på det, fordi der går rygter om, at Jesus, som
gør store mirakler, skal komme igennem Jeriko. Og hvis historien er sand, så er
det den Messias, hans far har læst om fra bogrullen. Åh, Bartimæus ville så
gerne møde ham. Og en dag - så sker det virkelig. Hør nu godt efter!
Det er mærkelig
stille på vejen. Hvor er de alle sammen? Bartimæus sidder på sin faste plads og
lytter. Men pludselig kan han høre mange mennesker komme gennem gaden. Det er
næsten som om jorden sitrede ved det – og de råber højt. De kommer nærmere og
nærmere. Pludselig kommer en dreng ud fra porten og råber ”Der kommer han!”
”Hvem?”, spørger
Bartimæus ængstelig.
Intet svar. Men der
kommer flere og flere fodtrin, og folk snakker og ler.
”Hvem kommer forbi?” råber
Bartimæus.
”Jesus fra Nazaret!”, svarer én.
Hvad?? Bartimæus´
hjerte er ved at løbe helt løbsk; sådan slår det. Jesus er måske lige i
nærheden af ham nu? Skal han spørge én om at hjælpe ham hen til Jesus? Nej, de vil bare gøre nar
ad ham og grine ad ham. Han må
selv komme til Jesus. Og så begynder Bartimæus
pludselig at råbe: ”Herre Jesus! Herre Jesus, tag dig af mig!”
”Ti da stille,”
råber folk. ”Du med dit skrigeri! Sådan må du ikke råbe efter Jesus!”
Men Bartimæus bliver
ved, og så råber han endnu højere: ”Herre Jesus, tag dig af mig!”
Jesus hører altid,
når nogen kalder på ham. Han står stille og siger: ”Hjælp Bartimæus hen
til mig, han sidder der ved porten og kalder på mig.”
Pludselig er folk
hjælpsomme og de råber:
”Bartimæus, du skal
hen til Jesus!”
Bartimæus kommer på
benene så hurtigt, han kan, slår sin kappe om sig og skynder sig så meget han
nu kan, han famler sig gennem menneskemængden frem til Jesus. Åh, tænk, her er
Messias, som han har længtes sådan efter. Kunne han dog bare se lige nu! På sin
skulder mærker Bartimæus Jesu varme hånd.
”Hvad vil du jeg
skal gøre for dig? hører han Jesus sige.
Med hele sin sjæl
siger Bartimæus”: ”Mester, jeg vil så gerne se!”
Ved Jesus ikke, at
han længes efter et liv uden had og mørke? Jo?
”Gå, min ven! Din
tro har frelst dig!” siger Jesus.
Åh, nu bliver det
pludselig meget lyst i Bartimæus’ hjerte. Nu kan han se hvem Jesus er.
Se? Ja, virkelig!
Han kan se Jesus! Han kan se hans øjne, hans hænder. Han kan se den kære, gode
Herre Jesus, der har gjort ham rask! Han er ikke blind mere!
Han falder på knæ
foran Jesus for at takke ham. Han hopper og synger af bare glæde.
På lang afstand kan
han se en mand komme løbende. Det er Timæus. Aldrig har Bartimæus set sin far -
hvilket fantastisk øjeblik!
Lidt senere går to
glade mennesker hjem med armene om hinandens skuldre. Timæus og Bartimæus
takker og lovpriser Gud, og alle i Jeriko glæder sig og fester sammen med dem.