NT11 Græd du bare, Peter Matthæus 26

Skrevet af: Josine de Jong www.bijbelverhalen.nl

Oversat af: Petra Ruijmschoot

Har du nogensinde fået grædt ud hos din far eller mor? Din hele krop rystede af sorg. Du kunne ikke finde ord for at fortælle det.Du havde brug for en lommetørklæde til dine tårer og din røde, våde næse. Ja? Har du også oplevet det?Har du så også mærket armene af din mor og far? Mærkede du deres hænder på dit hoved? Hørte du de trøstende ord? Ja?

Langsomt aftog din sorg. Du snøftede lidt endnu... Og så blev du rolig. Det ubehalige var der endnu, men det gjorde ikke længer ondt. Far og mor vidste det nu også.

Peter har også en gang grædt forfærdelig. Grædt ud hos Gud, sin himmelske Far.

Jesus og sine disciple har netop fejret Påskefesten i en sal i Jerusalem. Nu er de på vej til Oliebjerget for at sove. Mens de går på byens smalle gader, siger Jesus: I nat ville I alle ønske at I ikke kendte Mig.

Peter, som går forrest med en fakkel i hånden, holder lidt. Hvad siger Herren nu? Med løftede øjenbryne kigger han over hans skulder til Jesus. Han kan se Ham godt, fordi de netop går over en måneoplyst stykke vej. Indbilder han sig, eller er Jesus virkelig bleg? I hvert fald lyder Hans ord meget alvorlige.

Ja, virkelig, siger Jesus. Guds ord siger at hyrden skal slåes ihjel og hans får vil jages borte. Det vil ske, som der står skrevet.

Men Herre, skynder Peter sig at sige, jeg vil aldrig svigte Dig eller flygte. Aldrig! Han giver faklen til Andreas og kommer tætter på Jesus. Aldrig, gentager han igen.

Jesus lægger begge hans arme på Peters skuldre, kigger ham lige i øjnene og siger bedrøvet: Hvad Jeg nu vil sige er sandheden, min ven. Før hanen galer imorgen, vil du tre gange have sagt, at du ikke kender Mig.

Et kort øjeblik, kun et kort øjeblik, bliver Peter forskrækket af disse ord, men han slår ikke øjnene ned. Han behøver da ikke at skamme sig. Jesus er virkelig hans bedste ven og han kan virkelig ikke tænke sig, at han ville forlade Ham. Om jeg skulle dø med dig, Herre, så vil jeg aldrig fornægte Dig, siger han fastbesluttet.

De andre discipler står nu omkring dem. De mumler bifaldende: Heller ikke os, Herre. Vi vil aldrig forlade Dig eller fornægte Dig.

Jesus kigger omkring i kredsen, ser alle de oprigtige ansigter og siger opgivende: Det er i orden. Lad os gå videre.

Stille går de videre. Alle går i deres egne tanker, gennem porten, over broen og op på de smalle veje på Oliebjerget.

Denne nat, den mest forfærdelige nat i deres liv, bliver Jesus taget til fange. Som Han havde forudsagt, sker det. Alle disciple lader Ham i stikken. Og Peter? Se, der sniger han sig fra den ene skyggeplet til den anden. Han følger soldaterne, som fører Jesus bundet tilbage til byen. De går direkte til ypperstepræstens hus, hvor hele Rådet allerede venter på at afhøre Jesus. Peter ser at flokken går ind. Han finder på en list for også at komme ind. Og det lykkes ham. I hans hjerte lever tanken at befrie Jesus, så snart han ser en mulighed. Så diskret som muligt går han rundt i gården, men han kan ikke holde øjnene fra Jesus, som står i den oplyste sal. Pludselig er der en, som tager Peter ved ærmen. Hvad er det? Nåh, det er bare en tjenestepige. Hej, du der, siger hun temmelig højt, du var også hos Jesus.

Åh nej! Dette her kan blive farligt.Det løber Peter koldt ned af ryggen, men han behersker sig. Hvem? Jeg? Nej da! Jeg ved ikke hvad du siger! svarer han køligt. Han river sig løs og går, ikke for hurtigt, henne mod udgangen. Pigen trækker på skuldrene og fortsætter hendes arbejde. Men lige på det øjeblik, hvor Peter vil gå udenfor, er der en anden tjenestepige som ser ham. Vent lige lidt, råber hun, ham der, han hører også til Jesus. Peter er mat i knæene og hans tunge er hel tør. Jeg kender ikke manden, siger han hæs. Flere mennesker kommer til for at se hvad der foregår. Joho, siger de, du er også en af dem. Vi kan høre det på dit sprog.

Jeg sværger på det, jeg kender Ham ikke, råber Peter nu. Ak, ak, som han er i knibe nu.

Kyklikyyyyyy!

Et eller andet sted er der en hane der galer. Morgengryet er på vej. Er det virkelig kun få timer tilbage at Jesus havde forudsagt det hele?

Peter hører hanen gale. Han ihukommer Jesu´ ord. Tre gange har han fornægtet Jesus. Sikke forfærdelig! Peter skubber menneskerne til side, vakler udenfor og sætter sig til at græde. Forfærdelig meget at græde. Jesus, Jesus, jeg er så ked af det jeg gjorde.

c