NT10 PETRUS; HØJERE, FLOTTERE OG MERE VIRKELIG. Mat.17

Skrevet af: Josine de Jong www.bijbelverhalen.nl

Oversat af: Miranda de Bruijn

Ahhj..hhh.pfttt!

Sikke en klatretur! Petrus kæmper sig opad. Hjertet banker i hans hals, men hans øjne stråler. Hvilken pragtfuld tur. Kig dig lige omkring. Hvilken fantastisk udsigt! Ser du de små huse der i dalen? I sidste uge gik de dernede hos alle de små mennesker. Til dem har Jesus i sidste uge fortalt det glade budskab. Mange blev helbredt for sygdomme og angst.

O, kig der! En stor ørn svæver i dalen. Den har sin rede i området, utilgængelig for mennesker. Det ser ud som om at man her oppe er tættere på Gud, tættere på himlen. Er det derfor Jesus helst er på bjerge når han beder? ”Petrus, Johannes og Jakob, går I med op på bjerget?” Spurgte Jesus i morges. Nåh, det ville de gerne, selv om det er en hård klatretur! Petrus tager en dyb indånding. Mmmm! Hvilken frisk luft! ”Nåh, kommer du? råber Johannes lidt længere oppe på bjergstien. ”eller er du allerede træt?

Petrus klatrer videre til han overhaler sin ven. ”jeg stod bare og kiggede mig omkring!” undskylder han sig. ”Der ligger byen, ser du, hvor vi har været i sidste uge” Sammen nyder de udsigten. Petrus tanker går tilbage til sidste uge. Der tæt ved byen spurgte Jesus: ”Hvem siger I jeg er?” Der har Han forklaret, at han er den Messias, der skal komme til at lide og dø. Petrus spørger sig selv hvorfor. Jesus skal da ikke blive konge?... Johannes stemme bringer ham væk fra sine tanker. ”Kom, nu” Vi kommer for langt efter de andre.

Det er aften. På et beskyttet sted for vinden, som altid blæser på toppen, ligger de andre disciple og sover. Du kan høre deres rolige vejrtrækning. Jesus sover ikke. Stille står han op, tager sit bedesjal om sig og går lidt væk fra de andre. Månen giver skygger ved siden af bjergene og det hele bliver flot oplyst.

Efter et stykke tid bliver Petrus vågen. Der er noget som har vækket ham. Men hvad? Søvnigt kigger han sig omkring. Hvor er Jesus? Der …står Han… MEN DER ER TO MÆND HOS HAM…. Hvem er de? Hurtigt vækker han sine venner. ”Her, kigger der! Sttt!”

Med store øjne af forbavselse kigger de på Jesus.. hans ansigt er så anderledes …så flot” Hans tøj er strålende hvidt. De to mænd, som fortrolig snakker med ham, ser også så vidunderlige ud. Disciplene tør ikke bevæge sig, bange for at alt er en drøm, som pludselig kan forsvinde. Men alligevel er det virkeligheden. De lytter! De kan høre nogle brudstykker af samtalen. Det drejer sig om Jesus kommende lidelse og død i Jerusalem. Overrasket hører de at Jesus kalder denne ene mand Moses og den anden Elia.

”Hvordan er det muligt” tænker Petrus.” at jeg kan se den store leder for mit folk, Moses og profeten Elia. Flere år tidligere, på skolen og senere i synagogen, har han hørt meget om disse mænd. Pludselig ved Petrus at Moses og Elia ikke snakker om hvordan Jesus bliver konge, men om hans lidelse og død. Knælende og med hans frakke lukket for den kolde vinde, hører Petrus efter hvad der bliver sagt. Men så snart han mærker at Moses og Elia tager afsked, springer han op og råber entusiastisk:” Herre, det er så fint at vi er her, lad os slå tre telte op, et til Dig og et til Moses og et til Elia”. Ak Petrus, ved ikke hvad han skal sige. Hvad skulle Moses og Elia oppe på bjerget i et telt. Desuden, hvor vigtige de end er, så er Jesus vigtigste. Han alene er Messias, søn af Gud.

Vinden blæser en kold sky over toppen af bjerget. Disciplene kan ikke se dem mere. Petrus ryster og bliver bange. Herren er vel ikke forsvundet? Men der lyder pludselig en stemme, varm og dyb; ” DET ER MIN SØN, LYT TIL HAM!” Er det Moses stemme? Eller Elias? Nej, det må være selveste Guds stemme. Disciplene holder vejret. Hvilket helligt øjeblik. Gud, så tæt på. Fuld af ærbødighed falder Petrus på knæ. Lidt senere trækker skyen væk. Alt blive normalt igen. Moses og Elias er væk. Alene Jesus er der, og rører dem :” Vær ikke bange.”

Når de en dag senere er nede igen og møder de andre, fortæller de intet af hvad der er sket på bjerget. Men senere, da Jesus er rejst til Himmelen, skriver Petrus i et af hans breve: ”Venner, jeg har ikke opdigtet det, Vi har hørt Guds stemme da vi var med Jesus på bjerget.”