NT09 KIG PETER! Matthæus 14

Skrevet af: Josine de Jong www.bijbelverhalen.nl

Oversat af: Miranda de Bruijn

Aldrig vil Peter bøje sig på knæ for nogen. Det gjorde ingen Jøde. Ikke for en konge, ikke for en kejser, for ingen!

”Din tur, Johannes!” siger Peter. Han står lidt tilbage og giver åren over til Johannes.

Dejligt, så han kan hvile sig. Sikke det blæser, og så skal de op mod vinden. Nej, det bliver en nat med hårdt arbejde. Brr.. Peter har det ikke for varmt i sin uldjakke. Han prøver at se gennem mørket for at finde ud af hvor de er. Det er ubehageligt at Jesus ikke er med dem. Peter føler sig ikke tryg uden sin store ven. ”Jeg vil gerne i sejler på den anden side af floden”, har Jesus sagt. ”Jeg kommer senere.” Det kun tager lidt tid før de ser Ham igen. Peter ville så gerne blive. Det bliver nu så spændende. De mennesker som har fået brød og fisk at spise, vil gerne have at Jesus bliver konge. Ihhh, hvilket eventyr! Nu er tiden kommet. Jesus på tronen og alle fjenderne ude af landet. Men nej! Herren har sendt dem alle i båden og sagde:” Jeg sender menneskerne væk og så bliver jeg ved jer”

”Din tur, Jakob!” hører han Johannes råber. Jakob skubber til åren. Det ser ud til at vinden bliver stærkere. Skyggerne flyver gennem luften. Flaget blafrer i vinden. Pludselig føler Peter at han glider tilbage. En stor bølge rammer skibet. De falder alle over hinanden. Hold jer fast! Hold jer alle godt fast! Andreas , som er skipper, råber sine befalinger ud. Peter er vant til noget som fisker, men han klemmer sine hænder om bådens ræling. Der kommer igen en stor bølge.. Pludselig, når de et øjeblik bliver løftet så højt op på bølgerne, ser han noget hvidt. Et sejl måske, fra et andet skib? Det er meget dumt at beholde sejlet oppe, i dette her vejr.

Skibet er igen kommet ned. Men de andre har også set det. ”Der, der er det!” råber Judas med hæs stemme. Et bølgeskvulp sørger for at Judas for et kort øjeblik ikke kan se noget. Alle kigger med spænding ud efter den næste høje bølge. Der kommer den…

”Det er et spøgelse!” råber Thomas. Ja, virkelig. Der er en hvid skikkelse midt i floden. Det er meget uhyggeligt. Spøgelser findes ikke, men alligevel… uhaj!! Der glider de igen i en af de store bølger. Med angst og frygt venter de til næste bølgen. Er spøgelset der stadigvæk?... og tættere på?

”Hold ud. Jeg er der. Vær ikke bange!” Den stemme er velkendt. Er det ikke Jesu stemme? Han kommer dem i møde, gående på vandet. Vinden blæser Ham ikke væk. Bølgerne skyller Ham ikke væk. En kold skælven går gennem Peter, en ubeskrivelig følelse af stolthed. Hans mester. Herren som gå gennem stormen på bølgerne.

Der vil jeg også være. Tænkte Peter. Han råber højt: ”Må jeg komme ud til dig, Jesus? Når Du siger til, så kommer jeg.” Hans ene ben glider over rælingen, går det?

”Kom” siger Jesus.

Se Peter Et øjeblik senere sidder han på skibets ræling, begge hænder holder fast i kanten og hans fødder når vandet. En, to og så selvfølgelig plask… Men ingen plask! Under hans fødder er det som glas over vandet. Tøvende, trin for trin, som om han skal lære at gå, går han hen til Jesus. Hans hovedtørklæde blæser væk. Fra skibet kommer der råb af beundring. ”Hvordan kan jeg klare dette her? Det er ikke muligt”, tænker Peter.”Se de bølger i stormen”. Han føler sin angst komme. Og så… Nej! Nej, det går ikke godt. Han synker. ”Hjælp, Herre, Hjælp mig.” råber han i dødsangst. Der er hånden fra Jesus. Lige i tide. ”Hvorfor tvivler du? Stoler du ikke på mig?” siger Jesus venligt. Hånd i hånd går de sammen tilbage til skibet; eleven og mesteren. Hjælpsomme hænderne bliver strakt ud, for at hjælpe dem op på skibet. Vinden lægger sig. Solen kommer frem og en flot orange glød kommer over vandet. Tror du Petrus ser det? Nej, kan kigger med stor ærbødighed på Jesus. Også de andre er stille, og i stor ærbødighed knæler de. Den ene efter den anden siger: ”Herre, mester… Du er Guds søn!!”

c