NT08 - Petrus ved det (Matthæus.16 Lukas 9)

Skrevet af: Josine de Jong www.bijbelverhalen.nl

Oversat af: Miranda de Bruijn

Plask….. plask!!

Små strømme af vand løber ned ad den snedækkede bjergtinde ved Hermon. Når de små strømme mødes og løber sammen, former de et vandfald, som udmunder i en hurtigt strømmende å. Hurtigt søger vandet videre på sin vej gennem dalen. Frem.!

Frem mod syd. Denne å er begyndelsen af Jordan, den store flod i Israel. Ved foden af Hermon er landet så flot. Det ligner paradiset. Selv om vinteren gror der narcisser og cyklamer. Vilde lupiner lægger en dyne af lyseblåt over bjergene. I dette flotte paradis løber Jesus og hans venner.

Kig der! Peger Petrus. ”Der ligger Cæsarea Filippi, hvor vi skal til. Nej, du skal komme og stå her, så ser du bedre.” Andreas, hans bror kigger i den udpegede retning. Ja, nu kan han også se byen. ”Hvad er den hvide bygning som udstrækker over alt?” Det er et tempel til ære for kejseren. Man ærer en slags skovgud med bukkepote og en hale. De tror at den gud er Jordans beskytter.” svarer Nathanael. Vrøvl, selvfølgelig!” brøler Petrus, hidsig som altid. ”Hvor dumme er de mennesker?!”

”Petrus, rolig, mand!” siger hans bror. Det er ikke dumhed. Disse mennesker lever stadigvæk i mørket. Er det ikke derfor vi skal hen til dem?” Petrus brokker sig: ” Hør nu, det er også Israel! Disse mennesker skulle vide bedre. Man kan sige sig selv at en bunke sten ikke kan beskytte en flod!” Han vender sig om og kigger sig søgende omkring. Hvor er Jesus? Gik han måske ned ad bakke? Hurtigt går Petrus af sted for at søge efter Ham. ”Jesus! Jesus!”

O, stille! Der sidder Jesus. Kig der op på bjergtoppen. Han beder. Det kan du se på Hans bedesjal, som ligger over Hans hoved. Jødiske mænd beder altid sådan. De andre disciple kommer nu også og klatrer op. Ærbødigt venter de til Jesus er færdig med at bede, og han kigger hen på dem. ”Venner,” siger Jesus, mens han lægger sjalet på skuldrene, ” Kom lige og sæt jer hos mig, jeg skal fortælle jer noget vigtigt.” Alle søger en plads til at sætte sig på. Petrus sætter sig hurtigt tæt ved Jesus. Herren kigger sig omkring i cirklen. Hvad han vil fortælle dem er svært at forklare. Så han begynder med spørgsmål. ”Hvem siger menneskene jeg er?” Det skulle disciplene ikke tænke længe over. De har hørt det så tit, hvad mennesker siger når de står hos dem. ” De tænker du har overnaturlige kræfter, en slags profet.” siger Jakob. ” Ja, andre tænker at du er Johannes døber, som igen er blevet levende.” råber Judas.

Jesus nikker. Han ved hvad mennesker tænker om Ham. Det spørgsmål var ment så disciplene skulle tænker over det. Men nu kommer det spørgsmål som han vil snakke med dem om. Han spørger direkte: Hvem siger I jeg er?”

Et kort øjeblik er der stille. Så springer Petrus op. Han ved det. Midt i cirklen står han. Hans ryg er bøjet, hånden rakt frem til Jesus, råbende med funklende øjne:” Herre, Du er… den Kristus fra Gud!” Han vender sig om til de andre for at se om de er enige med ham. Ja, Jesus er Messias. Alle nikker bifaldende. Hvilket uforglemmeligt øjeblik. Det ser ud som om de deler en stor hemmelighed med Jesus. ”Fortælle det ikke til nogen, vel!” siger Jesus. Lover I mig det?” Jeg er Messias. Men, som I ved, er der mange af lederne som ikke tror på mig. De vil fange mig og dræbe mig. Vær ikke ked af det. Efter tre dage skal jeg stå op fra de døde…”

Luften er varm og fuld af søde blomsterdufte. Du hører mange forskellige fuglesange. Verden ligner paradiset. Men det er ikke så fredeligt som det ser ud. Der på bjerget Hermon venter mennesker på Nogen, som skal hjælper dem. Syge, ensomme, men mest mennesker som vil høre evangeliet, venter på Messias.

Lidt senere går de videre. Petrus går ved siden af den hurtigt strømmende å. Det vand strømmer om et par timer forbi hans hus, hans familie og hans båd. Men han har ikke fortrudt at han blev menneskefisker. Han tænker over Jesus ord. Når Jesus selv bruger sit liv på at redde mennesker, så vil Petrus også. Fløjtende går han videre. På vej til Cæsarea Filippi.