NT 04 Doktor Lukas skriver en bog (Lukas 2)

Skrevet af: Josine de Jong www.bijbelverhalen.nl

Oversat af: Miranda de Bruijn

”Maria, Herrens mor! O, hvor er jeg glad for at se dig!”

Lukas, en doktor fra Alexandrië, knæler ærbødigt ned ved en gråhåret kvinde, som sidder på en lav stol ved hendes hus i Jerusalem. ”Jeg har glæder mig meget til at møde dig.”

Maria smiler venligt. ”Jeg har hørt meget om dig, Lukas.” siger hun, ” Du er rejsekammerat med Paulus, er du ikke? Har i haft en god rejse fra Filippa og hertil? Og… er det rigtigt at du skriver en bog om…”

”Mange spørgsmål på en gang,” svarer Lukas, ”Ja, om oplevelser med Paulus alene, er jeg ved at skrive en bog. Men mine første ønsker er nu at skrive alt i rigtig rækkefølge om din søn, og min frelser. Jeg tænker at jeg giver bogen til min gamle ejer Teofilus. Jeg er ham stadigvæk taknemmelig for at han har givet mig friheden og at jeg ikke er slave mere. Vil du hjælper mig med mit arbejde?” ”Selvfølgelig!” råber Maria glad. Hun ser væk fra hendes gæst. Han er så dannet og videbegærlig. O, hvilken velsignelse det er for de troende, når der kommer en bog om Jesus liv og arbejde ….. Opmuntret tager hun Lukas med indenfor.

I rigtig rækkefølge vil Lukas skrive historien om Jesus. Men Maria vil mest fortælle om de sidste begivenheder. Over hvordan Jesus gik rundt for at gøre godt og helbrede mennesker. Hvor modigt han har givet sit liv for vores syndere og mest…. At han stod op fra de døde og for til himmels. Når hun fortæller, længes hun efter at se Ham engang. Der falder en tåre fra hendes øje….

Selv om han har haft mange timer med Paulus, gør det et dybt indtryk på ham at få historien af Maria. Han beslutter at besøge hende et stykke tid.

”Maria,” spørger han en dag, ”Hvordan var Jesus som barn?”

”Hvorfor vil du vide det, Lukas? Jesus voksede op lige som alle andre børn. Han blev større, stærkere og klogere. Alle elskede Ham. Undtagen hans mirakel-fødsel var der blot en ting mere: Han ville så gerne lære fra hans Far….”

Lukas nikker. Tømrer, saver, måler …. Han var en dygtig tømrer, har jeg hø…..”

Maria holder sit hoved lidt på skrå, og kigger undersøgende på Lukas. Pludselig forstår han at han har sagt noget dumt…. Ikke Josef, men Gud, var Jesus virkelige far!!!

Lidt skamfuld lytter han videre.

”Jesus gik gerne til sjoel , Lukas. Han fandt det pragtfuldt at dele om Tora og de roller som profeterne synger om. Du ved, vi jøder kan bedre lide at synge vores tekster i stedet for at læse dem højt. Rabbi, stol på ham! …..”

Der var stille lidt i de små stuer. Udenfor hørtes børn som råbte. De legede bryllup. Lukas skal tænke over brylluppet i Kanaan, hvor Jesus forandrede vand til vin. Hvordan kan man forestille sig Jesus som barn? Gladelig hjælper Maria ham på vejen. ”Ja, han var et sødt barn, men engang forskrækkede han os meget. Og det kommer af hans store længsel efter at høre mere om hans Far.”

Lukas føler at der kommer en historie. Han lytter godt efter.

”Det var da Jesus var 12 år. Jeg ved det så nøjagtig, da han lige havde haft sit Bar Mitswa….”

Lukas nikker. Han ved godt hvad det betyder. Når drengene bliver 12 år, skal de for første gang læse højt i synagogen og fra den dag af bliver de at regne som mænd. Der holdes stor fest i familien, når drengene bliver ”Søn af løfter”. Maria går videre: ” Som sædvanlig gik de i foråret alle til Jerusalem for at fejre Pesach. Vores årlige begivenhed. Det var godt vejr og vi nød det i fulde drag. Men da vi efter festdagene gik tilbage til Nazaret, var Jesus forsvundet. Josef troede at han var med hans venner, men efter at have forhørt sig, var det ikke rigtig. Vores usikkerhed blev større som timerne gik. Vi gik hele vejen tilbage og spurgte alle mennesker:” Har i set vores dreng?” Og hvor tror du vi fandt ham efter 3 dage? … På tempelpladsen, midt mellem lærerne! Han sad lyttede og stilede spørgsmål. O, Lukas, jeg kan stadigvæk se det for mine øjne! Skriftlærde var forbavset over hans viden.”

”Hvor kommer det barn fra?” spørger de hinanden. ”Lidt forlegne bliver vi.” Hvad hedder hans mester og fra hvilken by kommer i?” ville de vide. ”Nå, vi ville gerne fortælle. Men da vi kommer fra Nazaret, kunne de ikke tro det. De tænkte sikkert på ordsproget: ” Fra Nasaret kommer ikke noget godt!” Jeg var glad for at komme væk med barnet. Uden at lærerne kunne høre det, gav jeg Jesus en overhaling og sagde: ”Barn, hvorfor har gjort det mod os?” Far og jeg har søgt dig alle steder.”

Jesus reagerede forbavset og sagde: ”Mor, hvorfor har du søgt mig? Vidste du ikke, at jeg var i gang med at lære ting fra min Far?” Jeg kiggede på Josef og Josef på mig. Vi forstod ikke hvad han mente. Men godt, han gik med os og der er aldrig sket noget igen. Senere indser jeg at barnet har en stor længsel efter mere viden om Gud. Og det er der ikke noget forkert ved, vel?”

I mellemtiden bliver det mørkt. Stemmerne fra Lukas og Maria dæmpes lidt når de snakker om hvor vigtigt det er, at et barn lærer meget om Gud….

”Mor Maria, er du hjemme?”

Glade mandestemmer forstyrrer stilheden. Det er Johannes og Petrus, to venner af Jesus med lamper i deres hænder. De kommer lige for at se hvordan Maria har det og tager en kurv med frugt med. Selvfølgelig er doktor Lukas glad for at de kommer og sidder hos dem. De kan fortælle ud fra første hånd om flere af historierne om Jesus. Og når du tager din bibel, kan du selv læse hvad han fandt ud af.