NT 02 - Han kommer til os, ganske normalt. Lukas 2

Skrevet af: Josine de Jong www.bijbelverhalen.nl

Oversat af: Miranda de Bruijn

Det ligner et almindeligt æsel, som går på bjergstien fra Gallilæa. Det sætter sine tynde ben forsigtigt ned. Klippeklappeklippe…..

Pas på stenene, æsel.

Bjælderne på tøjlerne ringer venligt. Kvasterne fra saddelunderlaget svinger op og ned. Den unge kvinde, som sidder på æselet, skal ikke styre æselet. Ad de stejle kløfter bringer det hende sikkert videre. Kvinden ligner en almindelig kvinde. Hun bær et blåt uld sjal og et hvidt klæde over hendes sorte hår. Ved siden af æselet går hendes mand Josef. Han ser bekymret ud. Nogle gang kigger han op på sin kone. ”Klarer du det, Maria?”

Åh, hans kone ser meget træt ud. Nogle gang gnider hun sig over sin ryg. ”Ja, ja” smiler Maria beroligende. ”Men jeg er glad når vi kommer til åen. Så kan vi drikke noget og køle vores fødder. Babyen sparker meget. ”Josef nikker forstående. Han jager et stort insekt væk, som kommer tæt til hans ansigt. Ja, rejser er altid udmattende, men for Maria, som venter et barn, er det ekstra udmattende. Han ville gerne blive hjemme i Nazaret. Han ville gerne arbejde i sin tømrervirksomhed. Men Kejser August vil, at alle skal skrive sig ind det sted hvor de er født, så alle kan blive talt. Og hvad Kejser ønsker sker. Derfor er de nu på vej til Betlehem, som er Kong Davids sted. Fordi disse to normale mennesker er efterkommere fra Kong David. De er ikke rige, men alligevel bær de en kostbar skat med sig. Den største skat fra Gud selv….

Bjergstien tager et sving. Nu kommer de i skygge på bjerget. Brr! Da er vinden pludselig råkold efter varmen lige før. Josef og Maria trækker deres jakker tæt omkring sig. Æselet ryster sit hoved engang, måske er der en flue som irriterer. ”Iaa, Iaa!” skryder æselet. To store krager midt på vejen skræpper op og flyver hurtigt væk. Tilfreds går æselet videre. Ved det hvor stor en skat det transporterer?

Betlehem ligner en lille by. Midt mellem kornmarker og bølgende bakker er det en af de mindste byer i Judæa. De hvide huse skjuler sig bag mure. Der er nogle værksteder ved de små veje. Åbne butikker med en skomager, en smed, og en pottemager. Midt på et stort torv i byen er markedet. Der sælges appelsiner, meloner, høns, brød……som bare ligger på jorden. De handlende (mest kvinder og børn) sidder ved siden af varerne. I dag er der meget travlt i Betlehem. Der er mange fremmede mennesker. Det er på grund af folketællingen. Det er umuligt at komme ud af porten. En stor kamel kigger stolt ned på folket. Lidt nervøs er den alligevel. Dens ejer tager den med en fast hånd med over til kroen. Alle er i øvrigt på udkik efter en plads hvor de kan overnatte. Men alle kroerne er helt fulde. O, kig hvem der kommer der! Det er Josef og Maria. ”Vent lige her, Maria”! Siger Josef. ”Så går jeg ind og kigger efter en kro. Jeg kommer tilbage lige om lidt.”

Maria nikker. Hun går lidt ved siden af æselet, som hurtigt begynder at spise lidt græs, mellem vejstenene. Det tager lang, lang tid! Endelig kommer Josef tilbage. Skuffet siger han: ”Maria, der er ingen pladser tilbage, men der er en stald, vi kan overnatte” Selvfølgelig, Josef. Alt er bedre end intet. Skal vi gå derhen med det samme, for jeg er virkelig træt.”

Det bliver hurtigt mørkt. Alle steder bliver lysene tændt, alle steder er det kun for kort tid, da menneskene hurtigt går i seng. Men et sted i den sovende by, Betlehem bliver der tændt en olielampe. Er det ikke i stalden ved Josef og Maria? Hvorfor sover de ikke? ”Hveee…” lyder det. Det er babygråd. O, kig nu!” Barnet er født. Det er en dejlig dreng med gnistrende sort hår, som sparker med benene og græder. Maria kigger stolt på hendes første fødte søn. Så vikler hun ham ind i et klæde, helt som det er normalt, at alle mødre gør i Israel.

De ligner normale hyrder, som er uden for byen for at passe på fårene. Det skal de fordi der altid er røvere eller vilde dyr, som står på lur. Derfor har de lavet et stort bål. En stor stok ligger ved siden af dem. De store mænd i deres varme fåreskind er mænd af få ord. De forstår hinanden med en lille håndbevægelse. ”Beee,beee! Lyder det fra den ene side til den anden side. Hyrderne kender alle lydene. De mærker direkte når der er noget truende. Men pludselig bliver den normale nat noget helt specielt. Pludselig er der lys, en fremmed stemme lyder, det er en klar stemme med mærkværdig ekko. Hyrderne bliver meget forskrækkede. De falder om på jorden, dækker deres øjne med armene.

”Vær ikke bange!” hører de. ”Vær glade fordi vores Frelser Jesus er født. Gå til stalden og se….”

Ængstelig kigger hyrderne lidt frem under deres arme. De ser en engel tæt ved dem og tusinder lidt længere væk. Stille høres en melodi, som sørger for at hjerterne banker hurtigere.

”Ære være Gud i den Højeste Himmel og fred på jorden for alle mennesker som Han elsker højt. Hvor lang tid bliver de ved med at synge? Endeløst øjeblik. Pludselig er det væk igen. Alt ligner sig selv. Mørket, stjernerne, vinden og dyrenes lyde…..

Hyrderne kigger på hinanden, drøfter det skete med hinanden og tager beslutning om at gå derhen hvor engelen har sagt. ”Der er jeres bevis, barnet er viklet i klæderne, i en stald.”

I den unormale nat står hyrderne i en beskeden stald og kigger på det nyfødte barn. Æselet lægger sit hoved over Josefs skulder og kigger med. De største mirakler i verden er så normale. Det er Guds Søn som er kommet for os til verden.